Jeg har flyttet bloggen
Jeg har flytte Lene’s Univers til en anden adresse, jeg håber du vil flytte med 
I dag er det fem år siden
I dag kl. ca. 10 for 5 år siden, tog jeg hjem fra sygehuset med beskeden om, at nu var jeg kureret for kræft. Og det skal de have… de har ret! Indtil dato har der ikke været tegn på kræft i mit system siden den dag.
Det betyder jo som jeg skrev for et stykke tid siden, at jeg statistisk set nu er kræftoverlever.
Min definition af kræftoverlever er en helt anden, for dybest set er jeg kræftoverlever fra den dag jeg får diagnosen til den dag jeg stiller træskoene. Den dag jeg fik at vide, at jeg havde kræft, var også den dag jeg begyndte at overleve kræften! Og nu har jeg klaret det i fem år, og jeg har fået smag for at “klare” den, så jeg tror lige at jeg snupper de næste… 50 - 60 år også.
I et bredere perspektiv, har jeg jo egentlig været kræftoverlever siden jeg var 13 år gammel. Den dag i 1983 da min lillesøster fik konstateret kræft, var også den dag, hvor kræften for alvor gjorde sit indtog i mit liv, og den har været der lige siden.
Om noget, så har den sygdom haft en voldsom indflydelse på hvordan mit liv har udviklet sig. Mine erfaringer med sygdommen starter med min lillesøster, rammer mig selv og senest havde den også fat i min svigerfar. Mine erfaringer med døden spænder fra, at se min søster ligge død i en hospitalsseng, at sige farvel til min mor som lå hjernedød i en hospitalsseng over til at holde både min mormor og morfar i hånden, da de maskiner som holdt dem i live, blev slukket. Oveni det kommer fem år med tårer, frustrationer, smerter, angst – dødsangst, manglende styrke og overskud, en voldsom træthed. Jeg har al mulig grund til at ligge mig et mørkt sted og blive vanvittig!
MEN…
De seneste fem år har også budt på perioder med glæde, varme, optimisme, håb, tro, livsglæde og masser af kærlighed.
Dybest set, så er min største lektie af de seneste fem år med min egen sygdom, at livet er NU! Det er skrøbeligt, det kan smuldre mellem hænderne på mig, det kan være glædeligt, lykkeligt, fuld af overraskelser. Men uanset, så er livet NU. En klog mand sagde en gang noget i stil med dette:
“Hver morgen når du står op, så får du 1440 minutter! De er dine, gør med dem hvad du vil. Bare husk: De kommer aldrig igen, du kan ikke gemme dem til senere, du kan ikke spare dem op og hvis du er heldig – rigtig heldig, så får du 1440 minutter igen i morgen.”
Jeg vil ikke være vanvittig, jeg vil leve! Så jeg er nødt til at vende alle mine erfaringer med sygdom og død til noget godt. Det er lige præcis, hvad jeg er i gang med nu.
I den seneste måneder…
har jeg arbejdet hårdt på at stable et projekt på benene, mit livs projekt. Projektet handler om at hjælpe andre kræftoverlevere til et liv med mere glæde, styrke og stolthed.
Efterhånden har jeg mødt mange som har overlevet kræft, og fælles for dem er at de ville ønske, at der var et tilbud, som kunne hjælpe dem til at komme videre med livet efter kræft. Ligeså mange efterlyser et netværk af ligestillede. Kræftens bekæmpelse har nogle gode tilbud, men de dækker langt fra det faktiske behov.
Jeg har samlet viden, taget notater, lyttet til dem jeg har mødt og brugt min egen erfaring både som kræftoverlever, men også som pårørende og kogt det sammen til det her projekt. Det ligger mig uhyre meget på sinde at det bliver en succes, så flere kan komme hurtigere og gladere tilbage til deres liv eller videre i en ny retning.
Mit hjertebarn hedder: KRÆFTOVERLEVER.DK
Det går rigtig godt, jeg får flere og flere som gerne vil bidrage med deres viden og kompetencer, så dem som kommer på workshops’ne kan få et stort udbytte. Én af de vigtigste parametre når jeg skal finde dem, som jeg gerne vil have til at bidrage på workshoppen er; at de skal have personlige erfaringer med kræft, dvs. arbejdet med kræftramte i mange år, selv have haft sygdommen eller have en meget nærtstående, som har haft kræft. Det er yderst vigtigt, fordi det sikre, at dem som deltager på workshoppen altid vil møde nogen som forstår og som ved, fordi de har været der selv!
Jeg glæder mig helt vildt til at møde og hjælpe andre kræftramte, der er så meget brug for flere tilbud af den slags.
Så er det jo også med stolthed, at jeg kan fortælle, at Søs Egelind synes det er et fantastisk projekt, som hun gerne vil støtte.
Hurra for min egen læge!
Endnu en gang kan jeg bare klappe i mine hænder og lave en bølge, for jeg har simpelthen verdens bedste læge 
.
Som jeg skrev i det tidligere indlæg, så var det lidt skuffende og måske også lidt rystende, at få afsluttet mit kontrolforløb fem minutter før jeg skulle i narkose. Men jeg valgte jo at holde min mund og tænke, at det må min egen læge tage sig af.
Torsdag den 30. juni 2011, havde jeg så en tid hos min egen læge. Han er oprindeligt fra Holland, og det er måske det der gør at han er dejlig lun og altid i godt humør. I hvert fald, så lagde han ud med at sige til mig, han han venligt, men bestemt var nødt til at bede mig skifte læge… øhhh nå?!!! Så smilede han lidt, og sagde; jeg tjener simpelthen for lidt penge på dig, du kommer for sjældent… og så storgrinte han . Så var konsultatioonen igang!
Han havde endnu ikke modtaget min journal fra OUH, men ville rykke for den. Han undredes lidt over den prompte afslutning på mit forløb, ikke mindst fordi, at aftalen ved forrige kontrol jo var, at jeg skulle PET-scannes som afslutning på forløbet, og det var efterhånden længe siden jeg sidst var blevet scannet.
Jeg luftede min frustration fra sygehuset og fortalte kort min version af oplevelsen. Jeg fortalte ham også, at den eneste grund til at jeg ikke brød sammen… igen, var at jeg, lige dér i hospitalssengen, havde besluttet, at nu var han den som havde ansvaret for at jeg med jævne mellemrum, såsom hvert andet eller tredie år, bliver tjekket på bedst tænkelige vis, sådan at vi kan blive ved med at få slået fast, at jeg ikke har sygdommen, og selvfølgelig aldrig får den igen. Han er jo så god til at få tingene til at ske.
Han tog opgaven til sig, og sagde at det skulle han nok få styr på.
Der er genetableret ro og overskud i mit liv. Hurra for min læge!!!
Lene Aagaard
