Det nytter noget!
Hvorfor tænkte jeg ikke på det noget før?! Men igen, bedre sent end aldrig.
At hjælpe kræftramte er én af de mest givende ting, som jeg har oplevet. Der er ofte nogle forbavsende små tiltag, der giver store fremskridt. Coachingen er det jeg brænder for, men jeg har også set håbet og gnisten, når jeg fortæller min historie til andre, ikke mindst om den effekt jeg har haft af at komme i trykkammer.
Netop min historie om trykkammeret har vækket et lille håb hos nogle om, at måske kan de også få gjort noget ved deres stråleskader og måske behøver de ikke at leve med så mange smerter. Derfor glæder det mig også, at min historie bliver trykt i næste udgave af KIUs medlemsblad, så endnu flere kan få kendskab til denne behandlingsmulighed.
Kræft og kursus
Min karriere som frivillig i Kræftens Bekæmpelse er så småt ved at tage form. I den netop overståede weekend har jeg været på basiskursus for frivillige. Det var et godt kursus og nogle søde mennesker jeg mødte.
Det er jo nok helt naturligt at en del af snakken og en del af de historier der bliver fortalt drejer sig om kræft, ikke mindst de erfaringer vi alle har gjort os med kræften.
Vi får selvfølgelig også fortalt om Kræftens Bekæmpelse (KB) og deres arbejde, og hvor vi som frivillige kan bidrage. En stor del af KBs økonomi går til forskning, hvilket jo er forståeligt, der skal forskes på at komme sygdommen til livs.
Nu er der temmelig mange mennesker der hvert år rammes af kræft, og selvom de klart nok skal have den bedst tænkte behandling, så synes jeg at livet efter kræft bliver glemt – godt nok forskes der i rehabilitering, men efterhånden tilbydes der ikke ret meget mere til patienterne, hvilket betyder, at det er en meget lille procentdel af de kræftramte som har fået deres behandling, der også for et tilbud om rehabilitering.
Rehabilitering og behandling af senfølger er noget af det jeg vil kaste mine kræfter på, både frivilligt og i mit daglige virke som coach. For det er uhyre vigtigt, det ved jeg – jeg har selv været på rehabiliteringsophold, og jeg ved hvad det kan give og hvor godt det hjælper.
Mit fokus er blevet væk
Jeg ved det jo godt, og dem som kan hjælpe mig – min coach for eksempel, fortæller mig jo også, at dét du fokuserer på, er det du får! Dér hvor dit fokus er, det er dér du er! Mit fokus er VÆK!!
Lige i øjeblikket har jeg noget svært ved at fokuserer på hvor jeg gerne vil hen, og det jeg gerne vil opnå, derfor kommer jeg selvfølgelig heller ingen vegne. Nogengange overvælder det hele mig lidt, og her i julemåneden er tvivlen begyndt at nage! Har jeg nu gjort det rigtige? Var det klogt at sige jobbet op? Får jeg nogensinde succes med min forretning? Er jeg god nok?
Selvom jeg godt ved at svaret på alle de spørgsmål er JA!!! Så har jeg lidt svært ved at mærke det JA i øjeblikket. Pengene er lidt små, og vi plejer ellers at gå amok i julegavekøb – men i år er vi NØDT til at slappe lidt af. Julie er flyttet hjemmefra, og det er vildt fedt for hende med sin egen lejlighed og sit eget liv, men indtil videre er det os der betaler. Og når jeg synes det hele strammer lidt til, så bliver jeg stresset. Når jeg er stresset og presset, så daler humøret, energien forsvinder, overskudet holder juleferie og beslutningerne bliver irrationelle!
Fokus Lene, Fokus!!
Jahhhr!! Jeg ved det! Men når nu mit fokus er væk, eller rettere, det hænger fast i alle de bekymringer og i tvivlen, så er det jo præcis også det jeg får, mere tvivl og flere bekymringer – noget jeg bestemt ikke har brug for. Hvordan er det lige, at jeg skal få mit fokus vendt hen imod masser af kunder i butikken, penge der strømmer ind, mennesker som er glade for det jeg gør for dem og ikke mindst udsigten til masser af succes??. Det er dybt frustrerende!!
Så læser jeg om et kursus eller en workshop, som nærmest er lavet med baggrund i mine bekymringer og i min tvivl – de nærmest tigger mig om at deltage – men de koster en milliardmillion. Og selvom der er rabatter og det er gode tilbud, så tøver jeg. Jeg synes ikke at jeg har råd til at lære at få gang i butikken, før jeg har gang i butikken og penge på kontoen og ikke skal ud og låne. Men hvordan er det så lige jeg skal få gang i butikken?? Det virker lidt som en ond cirkel – en cirkel jeg må have brudt… HURTIGT!
Når alt dette så er griflet ned, så ved jeg jo godt, at jeg nok skal komme igennem det her, og at det bliver på den gode måde. Og hvad er den gode måde så? Tjo… det kunne måske være, at huske at nyde processen. Jeg har jo før været i situationer, hvor jeg ikke vidste hvor pengene til huslejen i næste måned skulle komme fra, og så slemt er det jo heller ikke lige nu. Jeg har før været i situationer, hvor jeg ikke vidste hvad morgendagen og fremtiden ville bringe! og HOV… er det egentlig ikke den situation jeg står op til hver dag?! Selvfølgelig har vi alle forventninger og vel også til tider en overbevisning om, hvad morgendagen vil bringe. Men om nogen, så ved jeg da, at morgendagen kan blive en helt anden end det man havde forestillet sig.
Måske er det det lige ud for næsen af mig… mit fokus altså. Måske er det på tide at nyde processen, nyde uvisheden, nyde spændingen og nyde dagen i troen på at det kommer… det hele kommer!! Bare vent og se…