SNE!!! Vi elsker sne
ENDELIG!!! Så ramte sneen også Sydfyn, det holdt ellers hårdt. Hele dagen igår hørte vi om trafikale problemer, fordi der var kommet så meget sne i Odense. Julie fortalte også at busser og tog var holdt op med at køre derinde. Hernede hos os, var der intet. INTET!! Jo altså mørkt og gråt, men ingen sne. Jeg begyndte også at tvivle på om det overhovedet kom ned til os. Men det gjorde det… i nat. Da vi gik i seng i går aftes var det gråt og vådt udenfor, til morgen var der hvidt og det sneede. Det var så dejligt. Thor gik og sang og ville bare gerne afsted i skole.
Som så mange andre bilister, så havde jeg ikke vinterdæk på. Faktisk så havde jeg planlagt at skåne dem til vi skal på skiferie. Men når nu de truer med at sneen bliver liggende i et stykke tid, og jeg skal til Struer i morgen, så tænkte jeg at jeg hellere måtte få dem på. Så her til eftermiddag “skøjtede” jeg de 5 km. op til mekanikkeren. Samtidig skrev Thor at han gerne ville hentes, når han var færdig med skolen – jeg vidste godt hvorfor 
Han havde ikke lyst til at køre med skolebussen i det vejr, stolede ikke rigtigt på, at den ville blive på vejen. Så jeg tog ham med hjem.
Det er holdt op med at sne igen. Thor og jeg var enige om, at det bare var så flot, så vi gik en tur. Godt med tøj på og kameraer i lommen og så ellers afsted. Så er vi klar…
Det tager normalt ca. 15 – 20 minutter at gå ned til stranden, men i dag tog det noget længere. Thor skulle jo kaste sig i hver eneste drive, og vi skulle også lige have en sneboldkamp undervejs. Ikke mindst skulle vi også huske at nyde udsigten, alt i mens snakken gik… mon vi får hvid jul i år?
Nede ved stranden kunne vi se at det er meget højvandet i dag, så vi kunne kun komme til diget, det der normalt er stien, lignede mere en tilfrosset å. Så vi vendte om og gik tilbage igen. Men det var en dejlig tur.
Hjemme igen, gik jeg i stalden og mugede ud og Thor besluttede at begrave vores havebænk i sne.
Julemåned og klima-topmøde
Så skriver vi den 1. december og hold da helt op en skøn dag. Her hvor jeg bor har det været en dag med høj sol og rimfrost i græsset. Det er rigtig vinteragtigt på den gode måde. Okay… vi mangler sneen, men det er nogle år siden vi har haft et godt lag sne her. Måske skyldes det at vi bor så tæt på vandet, måske skyldes det at klimaet virkeligt er blevet varmere… også på vores bredegrader.
Ude i min have kunne jeg i dag finde bevis på at det ikke har været rigtigt koldt indtil nu, for se hvad jeg har stående i min forhave:
Jeg har også en rød en stående. Godt nok tror jeg ikke de når at springe ud før de bliver frosset ihjel, men der er fire knopper på den ene rose og fem på den anden… og det er altså den 1. dec!!!
Gad vide om andre også har blomster der er på randen til at springe ud i deres have, måske skulle vi lave en buket, sende den til alle de vigtige hoveder ved klima-topmødet, bare for at gøre opmærksom på, at noget er altså ved at forandre sig! I de 8 år vi har boet her, er det i hvert fald første gang at vi ser rosenknopper den 1. dec.
Nu vi er ved det med 1. december og den forestående jul, så ved jeg ikke om det er roserne, varmen eller efterårsblæst og -regn der er årsagen til, at vi endnu ikke har fundet julepynten frem?! Måske skal den slet ikke frem?! og så dog… vi skal holde jul herhjemme, og svigermekanikken kommer, så lidt pynt må vi heller sætte frem.
Og juletræ!!! det skal vi ha’! Men i år køber vi et med rod, så det kan plantes ud i haven efter jul
Morgenfodring
Hver morgen i vintermånederne skal jeg op til hestene, fodre dem og lukke dem på fold. Julie havde været oppe tidligere og give ponyerne mad, så jeg skulle egentlig bare derop for at lukke dem ud. Det skulle gå lidt stærkt, for Thor skulle i skole og jeg havde lovet Julie at køre hende til Odense.
Nå, men efter at have tjekket, at alle havde spist færdigt, så åbner jeg til boksene, så de selv kan gå ud på folden. Det er det samme hver morgen…
Men idag, var åbenbart dagen, hvor jeg for alvor skulle have slået fast, at i en pony’s verden, der er græsset altså altid grønnere på den anden side. Vores lille shetlandspony har ved flere lejligheder vist os, at han har en teori om, at hvis han løber hurtigt nok under hegnet, så får han ikke stød… desværre, så har han indtil videre fået ret, det galdt også her til morgen.
Nu kunne jeg så begynde at jagte ham lidt rundt, for at få ham tilbage på den rigtige side af hegnet. Men selvom han er lille, så løber han noget hurtigere end mig, og han er bestemt ikke interesseret i at komme tilbage. Jeg måtte pænt få de andre på folden, og så kunne jeg med en pisk i hånden få ham klemt lidt op i et hjørne, lige nok til at han måtte beslutte om han ville fanges, eller løbe under hegnet igen, så han kom ind til de andre.
Benjamin – vores skønne lille pony, valgte at løbe under hegnet igen. Lidt heldigt for ham, så er der slet ikke strøm på det hegn han løb under. Det er først ude på folden at der er strøm på, men han har måske luret, at det bare er et stykke uskadeligt hegn?!
Lene Aagaard
