Indre dialog

I dag er en god dag

Mest fordi jeg har besluttet det, altså at i dag er en god dag.

Faktisk kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har været så træt som jeg er nu – i dag, men det er okay. I går aftes fik vi sat gang i en lokalafdeling (Fyn) af patientforeningen for kræftoverlevere med senfølger. Det var en god og hyggelig aften.

Hanne Svendsen fra RehabilliteringsCenter Dallund, gav et oplæg om den mest udbredte senfølge af dem alle, nemlig TRÆTHED. Vi er mange der døjer med den i større eller mindre omfang. For mit vedkommende er det heldigvis blevet i mindre omfang. Jeg mærker det faktisk mest, når jeg “glemmer” at passe på mig selv. Der er tre områder hvor jeg kan forbedre mig, når det handler om at passe bedre på mig selv:

  1. Få nok søvn – det går ikke så godt pt. Jeg er ikke så god til at komme i seng i ordentlig tid. Jeg skal op klokken 6 om morgenen, så det er om aftenen jeg kan regulere det.
  2. Drikke nok – Jeg har den vildeste ambition om at drikke de obligatoriske to liter om dagen, i øjeblikket vil det bare være synd at sige, at det lykkedes. Jeg har flere aftener regnet ud, at jeg knap har fået en liter. Til gengæld så ryger der en del kaffe indenbords. Lidt kaffe er godt, men…
  3. Bevæge mig – her er der god plads til forbedringer. Dagligt set så begrænser min bevægelse sig til, at jeg står ud afsengen, går fra min bil til perronen (1 min.), fra perronen til arbejde (7 min.), tilbage til perronen igen (7 min.), til bilen (1 min.), op til hestene og fodre og give ham (20 min.). I alt ca. 36 minutter, og det rækker bestemt ikke til den mængde næring – god som dårlig – jeg hælder indenbords.

Mangel indenfor alle tre punkter bidrager til øget træthed.

Hvis du har det ligesom mig, så kender du sikkert til, at det lidt er som at bevæge sig rundt i en ond cirkel; jeg er træt fordi jeg ikke får nok at det jeg har nævnt ovenfor, for træt til at sparke mig selv igang, så får jeg endnu mindre af de ting og bliver endnu mere træt – og så er spiralen igang.

Det pudsige er, at når jeg så endelig kommer igang med at bevæge mig, så får jeg monster-meget energi. I en periode indtil for et par uger siden, tog min mand og jeg vores søn med i Svanninge Bakker. Det er en lille køretur på en halv time derhen, og så går vi en tur på 1½ til 2 timer. Det er rigtig fedt.

Desværre så synes jeg ikke at kunne mønstre styrken til at komme afsted selv. Når min mand er hjemme, så trækker han mig med, han klarer også alle pligterne derhjemme, og det giver mig nok lige den lille smule overskud, som jeg har brug for, til at komme afsted. Når han ikke er hjemme, så magter jeg det ikke. Efter en lang dag på arbejde, tager jeg hjem til pligterne. Den smule overskud jeg har, bliver prioriteret på det derhjemme. Gåturen bliver sorteret fra, som én af de ting der må vente. Det ville nok også være fint nok, hvis ikke det var fordi, at jeg bruger det til at banke mig selv oveni hovedet med.

I dag kommer jeg heller ikke afsted, i dag har jeg bare besluttet, at det er okay ikke at komme afsted. Til gengæld har jeg også besluttet at gå tidligt i seng – med en god film. Ligeså snart sønnike ligger i sin egen seng, så går jeg også selv ind og lægger mig. Filmen i fjerneren og en kop the på natbordet. Hovedet lidt op, benene lidt op. Jeg skal bare ligge dér og forberede mig til en god nats søvn. Det glæder jeg mig meget til. Så i dag er en god dag!!!

I morgen er det fredag, så kommer Toke hjem på weekend, og jeg kan slappe lidt af. I morgen bliver også en god dag. :-)

Vulkanudbrud

Jeg har altid været fascineret af vulkaner, i det hele taget finder jeg de ekstreme naturkræfter enormt interessant. Selvom vi jo ikke er truet på liv og lemmer af vulkanudbruddet på Island, så bliver vi i min familie alligevel påvirket af udbruddet.

Min svoger bor på Island – tæt på Reykjavik – med sin familie. De er heller ikke i fare sådan som jeg har forstået det, men på torsdag skal de holde konfirmation for den ældste af børnene, og vi er inviteret. Vi er Toke, mig og vores børn og mine svigerforældre selvfølgelig også. Vi har alle sammen bestilt flybillet for et godt stykke tid siden. Faktisk så bestilte jeg billet til Julie og mig lige efter at den “lille” vulkan gik i udbrud deropppe.

Nu er al flytrafik stoppet, og det er jo ikke kun til og fra Island, faktisk har jeg hørt, at lufthavnen i Keflavik stadig er igang, og det er dér vi skal hen, men det hjælper jo ikke så meget, hvis vi ikke kan komme afsted fra Danmark. Og hvad nu hvis vinden vender?! Så kan vi måske nok lette herfra, men så kan det være at lufthavnen deroppe er lukket. Nå, men jeg følger udviklingen i fjernsynet og på nettet, og så må vi se hvad der sker. Det kan jo være at det hele løser sig, så vi kan komme afsted. Så må vi bare håbe at vi ikke strander deropppe.

Uanset generne vi må føle på grund af vulkanudbruddet, så kan jeg ikke lade være med at syens at det er spændende, og det er også med en smule ærefrygt at jeg følger udviklingen på Island.

Giraf-weekend

Jeg har lige været på Giraf-weekend – for dem som ikke ved hvad det er, så er vi en gruppe på 6 personer som tilbage i 90′erne læste til datamatiker sammen, og vi mødes 2 til 3 gange om året. Som regel hygger vi med noget god mad, vino, lidt spiritus og rigtig godt selskab. En gang i mellem går vi også i total-17-års-mode og bevæger os ud i det pulserende natteliv.

Heldigvis er vi alle i besiddelse af en god portion humor, for det er nødvendigt, når vi på vores byture – især i Vejen – træder ind på et dansested (læs diskotek), og DJ’en straks begynder at spille musik fra 80′erne.

Denne gang var uden bytur, men det var hyggeligt alligevel, det er nemlig rigitg sjældent, at jeg ligger i en sofa kl. 3 om natten og ser Blinkende Lygter.

Det er egentlig pudsigt, men også rigtig dejligt, at vi alle seks stadig prioriterer vores weekender højt, og det er fedt at kunne følge hinanden. Vi er gået fra at være single studerende, over mislykkede kæresteforhold til de faste forhold, de fleste af os er gift, og nogen har børn, andre gange er der afbud, fordi storken er ved at lægge an til landing.

Det er nogle dejlige mennesker, som jeg altid glæder mig til at se igen :-)