Lene's Univers

Dagen idag har budt på rigtigmange utroligt smukke oplevelser, som egentlig bedst fortælles med billeder. Derfor er dette indlæg spækket med billeder og knap så meget tekst.

Vi startede dagen med at springe i tøjet, hive strømkablet ind, starte maskinerne og så afsted. Mad og tandbørstning måtte vente. Solen skinnede, og det gik fra morgenstunden op for os, at vi nu befandt os midt i bjergene. Igår kunne vi ikke se en kløjt da vi kørte, så vi havde ingen idé om hvordan her så ud. Men hold da op her er flot.

Vi startede med at køre 10 min. så var vi ved Lake Matheson – New Zealands mest fotograferede sø, og vi ved nu hvorfor. Sikke spejlinger!!

Turen rundt om søen tog lidt over en time. Tilbage ved camperen på p-pladsen spiste vi en hurtig morgenmad, gjorde vores morgentoilette, og så var det ellers videre. Vi ville gerne nå Fox Glacier mens vejret var godt. Det tog lidt tid at komme frem. Jeg tror de er ved at gøre klar til den forestående turistsæson, for der var vejarbejde på vej op til gletsheren, hvilket betd, at vi måtte holde og vente i ca. en halv time. Vi brugte tiden på at snakke med den mand, som havde fået det betroede hverv at stoppe trafikken. Men vi fik gletsheren at se.

Det er New Zealands længste gletsher og vidst også den der flytter sig mest, nemlig mellem 1 og 4 meter om dagen. Det fantastiske ved denne gletsher er, at den har bevæget sig helt ned i regnskovsniveau. På billedet kan du se gletsheren, på bjergsiderne er det regnskov. Fantastisk!!

Turen fortsætter. Egentlig havde vi ikke planer om flere stop, men pludselig var vi ved kysten. Strækningen ved kysten var ganske kort, men usædvanlig, i hvert fald for os. Bavner i hundredevis. Ungerne lavede også hver en.

Bedst som vi troede at nu kunne der ikke komme mere, så blev det jo bare ved med det ene sceneri efter det andet, og vi stoppede et utal af gange, for at kigge og tage billeder.

Her nedenfor er vi ved at være rigtig tæt på Queenstown, og så kommer vi over en bakketop…

Dette er så udsigten bagud fra samme bakketop…

Bogmærk

I dag var en god lang køredag. 400 km godt og vel. Vi gjorde et frokost-stop i Greymouth. Byen ligger helt ude på vestkysten på den nordlige del af sydøen. Det var vådt, koldt og blæsende. Vi gik lidt rundt for at handle, efter at vi havde indtaget en god og tungtliggende frokost. På turen kom vi forbi en vægtegning, som ved nærmere eftersyn vise sig at genfortælle højdepunkter i byens historie. Fed måde at gøre sådan noget på.

Bogmærk

Vi har trukket det et par dage med at køre sydpå, for vi havde både hørt og fået fortalt, at der var faldet sne. Toke og jeg var enige om, at SÅ fedt ville det heller ikke være, at køre rundt i camperen, hvis der lå meget sne. Vi fandt senere ud af, at det da ganske rigtigt havde sneet, og at det ganske rigtigt var usædvanligt, men sneen blev liggende i 3 timer, og så var den væk igen. Det er hvad du får ud af at spørge nogle australiere om vejrforholdene, koldt for dem var åbenbart under 10 – 15 grader om dagen.

Efter en ret heftig sejltur, med heftigt meget vind, kom vi endelig til Picton. Vi gjorde ikke stop. Ambitionen er stadig at nå til Queenstown, og for at det skal lykkes, må vi køre så lang som muligt idag.

Jeg fik lov at beslutte, at vi skulle overnatte i St. Arnaud, og jeg havde fundet et campsite, som viste sig at være et primitivt et af slagsen, mest fordi at faciliteterne endnu ikke var åbnet efter vinteren. Men hold da op en beliggenhed… lige ned til en smuk sø, med en bro som pegede direkte mod bjergene, se selv:

Der var bygget en slags shelter som indehold spisepladser og et velfungerende køkken, så her kokkererede Toke et skønt aftenmåltid, som vi kunne nyde, mens vi kiggede ud over søen.

Vi har hørt at vejret i morgen byder på regn og tåge, så vi planlægger at køre langt igen.

Bogmærk