I dag er det fem år siden
I dag kl. ca. 10 for 5 år siden, tog jeg hjem fra sygehuset med beskeden om, at nu var jeg kureret for kræft. Og det skal de have… de har ret! Indtil dato har der ikke været tegn på kræft i mit system siden den dag.
Det betyder jo som jeg skrev for et stykke tid siden, at jeg statistisk set nu er kræftoverlever.
Min definition af kræftoverlever er en helt anden, for dybest set er jeg kræftoverlever fra den dag jeg får diagnosen til den dag jeg stiller træskoene. Den dag jeg fik at vide, at jeg havde kræft, var også den dag jeg begyndte at overleve kræften! Og nu har jeg klaret det i fem år, og jeg har fået smag for at “klare” den, så jeg tror lige at jeg snupper de næste… 50 - 60 år også.
I et bredere perspektiv, har jeg jo egentlig været kræftoverlever siden jeg var 13 år gammel. Den dag i 1983 da min lillesøster fik konstateret kræft, var også den dag, hvor kræften for alvor gjorde sit indtog i mit liv, og den har været der lige siden.
Om noget, så har den sygdom haft en voldsom indflydelse på hvordan mit liv har udviklet sig. Mine erfaringer med sygdommen starter med min lillesøster, rammer mig selv og senest havde den også fat i min svigerfar. Mine erfaringer med døden spænder fra, at se min søster ligge død i en hospitalsseng, at sige farvel til min mor som lå hjernedød i en hospitalsseng over til at holde både min mormor og morfar i hånden, da de maskiner som holdt dem i live, blev slukket. Oveni det kommer fem år med tårer, frustrationer, smerter, angst – dødsangst, manglende styrke og overskud, en voldsom træthed. Jeg har al mulig grund til at ligge mig et mørkt sted og blive vanvittig!
MEN…
De seneste fem år har også budt på perioder med glæde, varme, optimisme, håb, tro, livsglæde og masser af kærlighed.
Dybest set, så er min største lektie af de seneste fem år med min egen sygdom, at livet er NU! Det er skrøbeligt, det kan smuldre mellem hænderne på mig, det kan være glædeligt, lykkeligt, fuld af overraskelser. Men uanset, så er livet NU. En klog mand sagde en gang noget i stil med dette:
“Hver morgen når du står op, så får du 1440 minutter! De er dine, gør med dem hvad du vil. Bare husk: De kommer aldrig igen, du kan ikke gemme dem til senere, du kan ikke spare dem op og hvis du er heldig – rigtig heldig, så får du 1440 minutter igen i morgen.”
Jeg vil ikke være vanvittig, jeg vil leve! Så jeg er nødt til at vende alle mine erfaringer med sygdom og død til noget godt. Det er lige præcis, hvad jeg er i gang med nu.
I den seneste måneder…
har jeg arbejdet hårdt på at stable et projekt på benene, mit livs projekt. Projektet handler om at hjælpe andre kræftoverlevere til et liv med mere glæde, styrke og stolthed.
Efterhånden har jeg mødt mange som har overlevet kræft, og fælles for dem er at de ville ønske, at der var et tilbud, som kunne hjælpe dem til at komme videre med livet efter kræft. Ligeså mange efterlyser et netværk af ligestillede. Kræftens bekæmpelse har nogle gode tilbud, men de dækker langt fra det faktiske behov.
Jeg har samlet viden, taget notater, lyttet til dem jeg har mødt og brugt min egen erfaring både som kræftoverlever, men også som pårørende og kogt det sammen til det her projekt. Det ligger mig uhyre meget på sinde at det bliver en succes, så flere kan komme hurtigere og gladere tilbage til deres liv eller videre i en ny retning.
Mit hjertebarn hedder: KRÆFTOVERLEVER.DK
Det går rigtig godt, jeg får flere og flere som gerne vil bidrage med deres viden og kompetencer, så dem som kommer på workshops’ne kan få et stort udbytte. Én af de vigtigste parametre når jeg skal finde dem, som jeg gerne vil have til at bidrage på workshoppen er; at de skal have personlige erfaringer med kræft, dvs. arbejdet med kræftramte i mange år, selv have haft sygdommen eller have en meget nærtstående, som har haft kræft. Det er yderst vigtigt, fordi det sikre, at dem som deltager på workshoppen altid vil møde nogen som forstår og som ved, fordi de har været der selv!
Jeg glæder mig helt vildt til at møde og hjælpe andre kræftramte, der er så meget brug for flere tilbud af den slags.
Så er det jo også med stolthed, at jeg kan fortælle, at Søs Egelind synes det er et fantastisk projekt, som hun gerne vil støtte.
Kræftoverlever
Spændende ting er under opsejling. Jeg vil ikke afsløre for meget, blot sige, at det er for kræftoverlevere, det er snart og det bliver vildt godt.
Jeg vender snart tilbage med flere detaljer
Falske forhåbninger
Falske forhåbninger er en vending, som jeg er stødt meget på her på det sidste, og det er en vending, jeg stemmer for at afskaffe.
Særligt når det handler om at opnå forbedringer i dit liv, hvad enten det nu er forbedringer på det mentale plan, eller lige så vigtigt, forbedringer i din fysiske tilstand.
Tag nu os der, efter behandling for kræft, er ramt af senfølger og dermed ofte en forringet eller stærkt nedsat livskvalitet. Vi vil jo gøre næsten hvad som helst for at forbedre vores livskvalitet. Et liv uden smerter er en luksus og for nogen nærmest uopnåelig. Selv havde jeg voldsomme skader på min tarm, med sværre smerter og toilet-problemer til følge.
Tit når jeg talte med lægerne om behandlingsmuligheder, så hørte jeg ofte vendingen; vi vil jo ikke give dig falske forhåbninger…
Falske forhåbninger? Kan et håb – uanset hvad det handler om – være falskt? Det er vel aldrig falskt at håbe?! Selvfølgelig er der en mulighed for, at det du håber på, ikke sker, men det er vel ikke ensbetydende med at dine forhåbninger er falske. Og skal vi så holde op med at håbe? Og hvad så lige med: Så længe der er liv er der håb?
I min verden er det at håbe en positiv måde at anskue en mulig fremtid, og det giver mig en energi, som jeg kan bruge i min færd på at opfylde mit håb. Det er jo almindeligt kendt, at positive tanker og følelser giver dig mere energi og overskud, hvilket jo er det, vi alle har brug for, når vi ønsker at opnå forbedringer.
Lene Aagaard
