Lene's Univers

I hvert fald er det anderledes for mig. Jeg vil tabe mig, jeg vil have min krop tilbage, jeg vil se ud som jeg føler mig… helt fantastisk.

Projektet er anderledes fordi, at jeg, som så mange andre, har prøvet et utal af slankekure, vægttabsprogrammer og (midlertidige) livsstilsomlægninger. Mit sidste lignende projekt startede i 2003, og jeg nåede i mål i februar 2004. Jeg kan huske følelsen; jeg var stolt af mig selv, min familie var stolt af mig, jeg følte mig hel og tilfreds, og jeg havde en fantastisk selvtillid. Desværre døde min mor pludseligt, og det satte åbenbart et eller andet igang, for jeg begyndte at tage på igen. Hver gang vægten var steget med 5 kilo, tænkte jeg; nu må jeg altså gøre noget… jo længere jeg venter jo sværere bliver det. Så sandt, så sandt.

I 2006 havde jeg samlet mod og energi nok til at prøve igen. Jeg ville gerne tabe 10 kilo. I marts samme år blev jeg syg. Livmoderhalskræft, så skete der noget igen… Da jeg havde fået behandlingen og blev “løsladt” fra sygehuset, så begyndte vægten at stige igen. Ydermere fik jeg konstateret lymfødem, hvilket betyder at jeg hævede op på mave og ben, og jeg måtte i behandling. I 3 uger blev jeg bundet ind i elastikbind, og så fik jeg syet kompressionstøj. Jeg har stomi, og derfor havde jeg problemer med kompressionstøjet. Tøjet skal sidde MEGET stramt, og det gik ikke med min stomi, så vi måtte lave et hul til den, men så forsvandt noget af kompressionen, og det gjorde ondt der hvor hullet var. Alt i alt gav jeg op, og droppede tøjet. Det betyder så bare at en del af hævelserne sætter sig som fedt, hvilken igen gav yderligere vægtøgning.

Jeg fik også hormonpiller, fordi jeg er sat kunstigt i overgangsalder, og de har det også med at forstyrre min vægt, og endelig, så har jeg haft en hel masse senfølger af behandlingen for min sygdom, med deraf følgende smerter. Noget der i lang tid, har kostet mig stort set al min energi. Én af mine senfølger var blandt andet en ødelagt tyktarm, hvilket er grunden til at jeg idag har stomi.

I sommeren 2008 fik jeg endelig mulighed for at komme i trykkammer. Det havde jeg prøvet at få lov til det meste af et år, og endelig lykkedes det med hjælp fra min praktiserende læge. Jeg fik 40 behandlinger i trykkammeret, og hold da op!! Godt nok var det lidt af en grænseoverskridende prøvelse – i hvert fald for mig – men sikke en effekt. I dag er jeg smertefri, jeg har stortset ingen stråleskader tilbage. Min lymfødem har ikke vist sig siden. De skader der er tilbage, er alle nogen jeg kan leve med, for det gør ikke ondt længere!!! Denne behandling har givet mig et boost af overskud, så meget, at jeg turde lægge hormonpillerne på hylden og erstatte dem med naturprodukter. Dette fik endnu flere gener til at forsvinde.

For et par måneder siden tog jeg så det store spring og kvittede mit job, og sprang ud som coach og foredragsholder. Og det sidste nye jeg har kastet mig over, er at melde mig som frivillig i Kræftens Bekæmpelse, for min måde at komme igennem og over sygdommen, må kunne motivere andre som er havnet i en lignende situation.

Alle disse forbedringer, gør at jeg føler mig klar til at kaste mig ud i det sidste af den her slags projekter. For når jeg er i mål, så skal jeg aldrig nogen sinde blive fed igen. Det bliver et anderledes projekt fordi, at min krop er anderledes, fordi jeg er anderledes og fordi at anderledes er godt!!

Mit projekt skal være drevet af:

• Positive tanker
• Arbejde med selvudvikling, så jeg kan finde og ændre det mønster som gør at jeg tager på
• Succes’er, som jeg skal huske at fejre
• åbenhed og gerne lidt nytænkning

Det er min agt, at dokumentere mit forløb, her på min blog!!

I øvrigt… Jeg skal tabe 23 – 25 kilo

Bogmærk